Feminist thought and the NSU: processual approaches

In the preface to the 1974 edition of Kvindesituation & kvindebevægelse under kapitalismen (GMT), the editors clearly communicate their thinking as a still unfinished, processual experience. Although this focus is not without influence from the Marxist rhetoric and historiography that structure their discussion, it still reflects an intellectual practice that is not yet established, one that is continually and carefully searching and checking whether the ice will hold its next step:

«Bearbeidelsen af vore erfaringer går gennem forsøget på at forstå hvordan vi selv og andre kvinder er placeret i det kapitalistiske samfunds samlede sammenhæng, hvad disse placeringer indebærer, hvilke muligheder for indsigt i den samlede sammenhæng, de giver – og hvilke indsigter, der er nødvendige for at komme videre i retning af målet: et samfund uden systematisk indbygget undertrykkelse af kvinder og (indeholdt heri) af mennesker i det hele taget.
[…]
Det er afgørende at spørgsmålene stilles rigtigt, og de fleste af artiklerne befinder sig i den fase, hvor netop dette er problemet. For de allerfleste af bogens forfattere er arbeide i stil med disse artikler en slags ‘anden fase’ – eller snarere: overgangsfase efter en ‘første fase’ hvor den umiddelbare bevidstgørelse om vores egen situation var den altdominerende. I denne ‘første fase’ – der forløb over atskillige år – skærpede vi gennem snak i kvindebevægelsens sludregrupper, bo- og arbejdsfællesskaber, aktioner osv. vores sanser for den undertrykkelse, vi blev udsat for, for hvordan den havde præget os, og – snævert forbundet hermed – hvordan vi selv var med til at viderebringe og fastholde dens former. Den ‘overgangsfase’ som denne bog repræsenterer for os, er først og fremmest karakteristisk ved forsøgene på at nå bagom de sammenhænge, som vi umiddelbart kan opleve og forholde os til, – til at få dem – og dermed os selv – placeret i den rette samfundsmæssige sammenhæng; for at vi skal få mulighed for ikke bare at slå fra os, men også ramme rigtigt når vi slår.» (p. 5-6)

This temporary approach is also reflected in the allegedly large differences between the 1973 and 1974 versions of the publications. When outlining its own history, the preface of the latter states:

«Til trods for eventuelle ‘skovture’ afspejler bogen her en ret så kraftig teoretisk udvikling på kort tid.
Den er en revision af en tidligere artikelsamling: ‘Kvindeundertrykkelsens specifikke karakter under kapitalismen’, udgivet af Nordisk Sommeruniversitet i januar 1973, og revisionen afspejler denne udvikling: ikke ret mange af artiklerne er gengangere fra den tidligere artikelsamling. ‘Kvindeundertrykkelsens specifikke karakter under kapitalismen’ var det første produkt af det samarbejde mellom kvinder fra kvindebevægelserne i alle de nordiske lande, som startede på NSUs sommersession i Finland 1971. Året efter blev det en studiekreds om kvindeproblemer i NSU-regi, indledt med et seminar i Tilsvildeleje, Danmark, hvortil teoretisk interesserede og -arbejdende kvinder fra de nordiske landes kvindebevægelser blev sammenkaldt. Oplæggene til seminaret blev samlet i ‘Kvindeundertrykkelsens specifikke… osv.’, men de 1500 expl. som artikelsamlingen blev trykt i var udsolgt i løpet af 1/2 år. NSUs skriftseries redaktion gav os da i opgave at lave ny revideret udgave, men i løbet af arbejdet med revisionen måtte vi konstatere, at det allermeste av det, vi dengang havde tænkt, i mellemtiden var blevet udviklet til helt andre problemstillinger, selv om der faktisk kun er gået 1-1 1/2 år.» (ibid. s. 8)

The young feminist movements in Scandinavia share their processual approach with NSU as an institution. The parts of NSU’s archive that I got access to, did not contain many complete texts whatsoever. The material was dominated by a multitude of temporary and preliminary records: schedules, drafts, notes, newspaper cuttings, informal notes or minutes from lectures or discussions. This probably reflects NSU as an environment for developing new  ideas, a description that in my own experience is still valid and valuable. 

At the same time, it fascinates me how the strong processual consciousness and attention of the women behind the above publication initially produced a book whose 1500 copies sold out, and which, in a revised edition, advanced to a larger publishing house, a second edition and a more extensive distribution, proved by the fact that it is still available through secondhand bookshops.

By Hild Borchgrevink, 01 October 2019. More info at https://futureechoes.hildborchgrevink.no